
Allerede fra onsdag den 21. april kan der holdes gudstjenester af almindelig længde og med fællessang, ligesom der igen kan være flere deltagere både indendørs og udenfor.
I Nørre Alslev og Nørre Kirkeby afholder vi gudstjenester og kirkelige handlinger under følgende restriktioner:
Ny deltagerantal:
- 42 personer i Nørre Alslev kirke når vi synger sammen, 84 når vi ikke synger
- 48 personer i Nørre Kirkeby kirke når vi synger sammen, 96 når vi ikke synger
Afstand: vi kan nøjes med 1 meter. 2 meters afstand hvis der skal synges.
Mundbind er stadig påkrævet, når man går ind og ud af kirken, og hvis man bevæger sig rundt i rummet.
Præsten kan altid kontaktes for samtale på tlf.nr. 54 40 05 07 eller på e-post: mwa@km.dk
Venlig hilsen
Sognepræsten