Vejret til trods blev Valdemarsdag og Dannebrog fejret i Nørre Alslev pastorat.
I dagens anledning var der flagallé i Langgade. Flaget var også repræsenteret i kirken hvor Spejderne og Nørre Alslev Gymnastikforening deltog med deres faner. Vores dåbsbarn blev i dagens anledning døbt med vand fra floden Jordan.
Sanne Damore på obo og vores organist Jane Borello Carlsen leverede en flot og festlig musikalsk ramme.
Der var dækket til en let frokost i et fint pyntet telt i præstegårdshaven.
Kirkekoret fra Stubbekøbing under ledelse af Åse Sløgedal og vores eget Pigekor under ledelse af Jane Borello Carlsen underholdt med danske sange under kaffe i konfirmandstuen, hvor vi også fik mulighed for at synge fællessange.
Så var det tid til en lille konkurrence med flotte “Dannebrog” præmier.
Sidst men ikke mindst holdt mag. art. i historie, Adam Wagner, en levende og oplysende tale om vores allesammens Dannebrog, historie og sagnene.
En hyggelig og festlig dag. Der skal lyde en stor tak til alle der gjorde det muligt!