Der findes mange dejlige monstre, men mit absolutte yndlingsmonster er Grev Dracula! Denne ulykkelige sjæl der for tid og evighed er fanget i mørket hvor ikke en lysstråle må trænge ind! Denne nattens skygge der i evighed skal vandre gennem tiden i sin længsel efter sin elskede som han aldrig mere kan forenes med, men som den ultimative pinsel altid er lige foran ham! Det er i sandhed en beskrivelse af helvede, for kan man forestille sig noget værre end at være afskåret fra kærligheden! Hvordan skulle vi kunne holde livet ud på de betingelser… og så i al evighed? I folketraditionen har lyset altid symboliseret liv, mens mørket symboliserer døden. For i lyset kan vi se hinanden og orientere os, i mørket er vi blinde og hjælpeløse!

Fortællingen om Grev Dracula kan kun opstå i en kristen kultur, for den er et negativ, et modsat billede af Johannesprologen, indledningen til Johannesevangeliet, hvor ”Lyset, det sande lys som oplyser ethvert menneske er ved at komme til verden ”. Også i Ingemanns salme ”Lysets engel går med glans” bruger han lys/mørke symbolikken! ”Lysets engel går med glans gennem himmelporte. for guds engels strålekrans, flygter alle nattens skygger sorte” lyder første vers!

BS. Ingemann var sin tids popmusiker, og endda en lokal én af slagsen, for han er født i nabosognet Torkildstrup´s præstegård. I 1837 udgav han et lille sanghæfte med en håndfuld morgensange, som var beregnet til at blive brugt på et hjem for fattige børn. I hæftet var bl.a ”Lysets engel”, ”I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”. Men morgensangene blev langsomt så populære, at de langsomt spredte sig og også kirken tog dem til sig! Og tænk bare hvad de salmer har betydet for danskerne lige siden. Man kan næsten ikke forestille sig et bryllup uden ”Nu titte til hinanden”, eller en begravelse uden ”I østen stiger solen op”!

Men som enhver ordentlig popmusiker lige siden, så måtte Ingemann også finde sig i at blive lukket ude fra det fine selskab. Man mente at han leflede for den brede (dårlige) smag, at der ikke var nok indhold i hans salmer, ja at han i det hele taget slet ikke kunne leve op til sin samtids store salmedigter Grundtvig. Jeg syntes nok at man må sige, at danskerne i den grad har vist er der har været plads til dem begge to og at Ingemann er ligeså langtidsholdbar som Grundtvig, men dan jer nu selv en mening ved at klikke på linket til YouTube hvor I kan høre ”Lysets engel går med glans” – sunget af Kim Larsen.