Vi mennesker har egentlig kun har tre basale behov: mad, sex og søvn. Og at afstå fra bare eet af de behov, påvirker os i meget høj grad. Bare tænk på hvordan sulten kan drive én derhen hvor man ikke kan tænke på andet! Sulten overtager alle eens tanker med hud og hår. At afstå frivilligt fra at stille sit behov handler altså om, at man påfører sig selv en grad af lidelse.

Faste er de 40 dage mellem fastelavn og påske. Fastetiden frem mod påske varer fra askeonsdag, som er onsdagen efter fastelavnssøndag, og frem til påskedag. Fasten varer i 40 dage, fordi det er en symbolsk efterlignelseshandling, der skulle svare til Jesu 40 dages faste og forberedelsestid i ørkenen inden korsfæstelsen. ( matt 4,1-11 )

Siden Luther og reformationen har faste ikke haft den store betydning i den evangelisk-lutherske kirke. Luther mente, at faste og andre bodsøvelser hørte ind under gerningsretfærdighed og var unødvendig så længe, der er tro. Spørgsmålet er om man kan adskille tingene, det sanselige og det åndelige så bogstaveligt som man mente på Luthers tid, hvor et menneske betragtedes som to; nemlig krop og sjæl, som man mente var helt adskilte størrelser.

Vi ser i hvert fald at man flere og flere steder begynder at tage fastetraditionen op igen, både i kirkelige miljøer og andres steder i samfundet. Og spørgsmålet er om ikke vi i den lutherske kristendom har manglet nogle ydre handlinger, også selv om det måske ikke bringer én nærmere Gud. Vi mennesker oplever jo på mange måder og det at sanse, at smage, dufte, røre, se og høre er måder som bringer os i kontakt med hinanden og verden omkring os. Inspirerer os og påvirker os til at tænke og føle og forstå, uden fornuft og ord. Glæden ved alt det sanselige i skaberværket markerer vi netop ved at give afkald på det gennem fasten ( ellers ville det ikke være værdifuldt ). Vi ofrer for et øjeblik den sanselige del af tilværelsen, for at fokusere på den åndelige del af tilværelsen.

Udrensning
Vi mennesker har egentlig kun har tre basale behov, mad, sex og søvn, og at afstå fra bare eet af de behov bare en kort tid, påvirker os i meget høj grad. Bare tænk på hvordan sulten kan drive én derhen hvor man ikke kan tænke på andet! Sulten overtager alle eens tanker med hud og hår.

At frivilligt at afstå fra vores behov handler altså om at man påfører sig selv en grad af lidelse. Intet sted er det bedre beskrevet end i Knut Hamsun bog som netop hedder ”Sult” bogen som blev filmatiseret i 60erne af Henning Carlsen, hvor den svenske skuespiller Oskar Petterson levere sit livs præstation.
”Sult” handler helt kort om en mand som går rundt i Kristiania, i det nuværende Oslo og sulter sig selv. Hver gang han har lejlighed til at få stillet sin sult afstår han fra det. Han ønsker at påføre sig pine, smerte, at bevæge sig på grænsen mellem liv og død helt ud i den ekstrem hvor man spørger sig selv hvorfor? Han bevæger sig uden retning, og historien har hverken start eller slutning, han er lige vidt, bevæger sig rundt i sultens smerte og vanvid.

Hvorfor søger mennesket mod smerten frivilligt?
I et velfærdssamfund hvor vi er blevet forbrugere med stort ”F” kan man sige at samfundsordenen og økonomien i langt højere grad handler om at opbygge flere og flere behov hos os. Og det bliver sværere og sværere for os at give afkald på noget. Vores behov skal stilles og det skal være nemt og hurtigt, for vi er rastløse og vil hurtigt videre til vores næste behovstilfredstillelse. Livet skal være før noget andet være nydelsesfyldt får vi at vide, men det er min fornemmelse at flere og flere begynder at stille spørgsmålstegn ved om det kan stå uimodsagt. Er det den højeste sandhed om et menneskeliv at det skal være nydelsesfuldt, er det alene vejen til at gøre et liv meningsfyldt.

Et liv uden modhager glider måske let, men er også i fare for at glide så let at vi ikke lægger mærke til det, at vi ikke kommer i dybden, at vi bliver følelsesløse!

Faste har historisk set betydet, at man afholdt sig fra fast føde. I dag tolkes begrebet væsentligt bredere og dækker over, at man i fasteperioden giver mere eller mindre afkald på forskellige goder, hvilket både kan være mad og drikke, men også mobiltelefoni, internet, forbrug og andet.
I øjeblikket sendes der på en dansk tv-kanal en serie hvor man har lavet et eksperiment med nogle frivillige. Her skal deltagerne prøve at afstå fra alle deres bekvemmeligheder, alt det som er endt med at komme til at fylde hele deres indre og ydre liv. Alle deres ting, lige fra mobiltelefoner til internet, deres forbrug af både det ene og det andet. Spørgsmålet som programmet stiller er : Hvad bliver der tilbage” Har alle vores moderne bekvemmeligheder overtaget vores liv i sådan en grad , at der kun står en skygge af et menneske tilbage når man tager telefonen og computeren fra det?

For når vi ikke længere kan holde ud at stå stille bare for et øjeblik, være nærværende tilstede i vores liv og lytte opmærksomt efter Guds stemme i den verden som omgiver os, mister vi da ikke noget helt afgørende? Dybden og højden feks! De store perspektiver og de vide horisonter.

Det at afstå fra at få et behov opfyldt det bremser os. Det holder os fast i behovet, indtil vi nærmest bliver vanvittige af rastløshed! Og det er der det gælder om at holde ved ( ligesom en marathonløber der rammer muren ). Hvorfor? Ja, fordi der måske på den anden side af forbrugersamfundets rastløshed måske er indsigter som kan give os en åndelig føde vi kan leve et mere indsigtsfuldt og meningsfuldt liv på. Få os til at prioritere vores tid anderledes.

Jeg hilser det altså velkommen når vi ser tendenser til at fastetraditionen langsomt bliver genindført i vores samfund i 2015, fordi den bremser os og husker os på at sætte os roligt ned og overveje vores værdier og vores vej gennem livet. Er de ting som fylder vores dagligdag og vores tanker det der giver os en fornemmelse af en større mening og retning i livet, eller er det i stedet blevet forhindringer for at vi åbent kan tage imod det liv Gud har givet os og glæde os over det som vi hver dag modtager?
amen

salme

nadver