Sankt Hans i vore kirker

Vidste du:
at Sankthansdag, altså den 24. juni, er opkaldt efter Johannes Døber, som døbte Jesus i Jordanfloden, og som kom brutalt af dage?At dagen indtil 1770 var en helligdag, hvor man fejrede gudstjeneste?

Selv om helligdagen forsvandt, blev vi dog ved med at fejre Sankthansaften, den 23. juni, med bål og sang. I år falder Sankthansaften på en søndag, og der er gudstjeneste i begge vore kirker.

Nørre Kirkeby kirke kl. 10.00 er der traditionel højmesse

Nørre Alslev kirke kl. 19.00 er der kort aftenandagt, hvor fokus er på Johannes Døber og fortællingerne om ham. Vi synger også flere salmer, der handler om Johannes.

Vel mødt i begge kirker!
sognepræsten

Billedet af Johannes Døberens hoved på et fad fra Ørslev Kirke på Sydvestsjælland. Nu på Nationalmuseet.  Foto: Lennart Larsen. http://samlinger.natmus.dk/DMR/167999