Nørre Kirkeby Kirke er opført ca. 1150. Kirken var i middelalderen formodentlig herredskirke i Falster Nørre Herred.
Den rundbuede norddør står tilmuret, syddøren er bevaret i brug men stærkt omdannet, i apsiden ses et rundbuevindue med bred smig. På et tidspunkt er skibet blevet forlænget mod vest. Våbenhuset er fra nyere tid.
Den tårnløse Nørre Kirkeby kirke er opført i sidste halvdel af 1100-tallet af kløvet kampesten og afsluttet foroven med kridtsten. Den hører således til de ældste kirker i landsdelen. Ved en restaurering har man fundet kalkmalerier udført omkring år 1200, disse er dog overkalket igen. Kirken har 2 indgange, en for kvinder og en for mænd.
Ønsker De at bese kirken, træffes aftale med en af følgende personer:
Graver: tlf.nr. 29 26 43 82
Præst: tlf.nr. 54 40 05 07