Vil du være med til at bestemme, hvad der sker i kirken? Så bør du overveje at stille op til menighedsrådsvalg 2016.
I dag kan folkekirken bruges på mange forskellige måder, og det er ikke et krav, at man er fast kirkegænger for at stille op til menighedsrådsvalget. Når man bliver valgt, sidder man oftest i menighedsrådet i fire år ad gangen. Menighedsråd mødes typisk en gang hver anden uge på hverdagsaftener og drøfter aktuelle temaer og projekter i kirken. Menighedsrådsarbejdet er som udgangspunkt frivilligt arbejde uden aflønning.
På www.menighedsraadsvalg2016.dk kan du læse om hvad menighedsrådet laver og hvordan du stiller op.