Adventstiden er forventningens tid. Og sikke forventninger! Mange af os kender nok følelsen af at julen aldrig helt kommer på højde med vores forventninger. At juleglæden aldrig kan leve helt op til dengang vi var børn og kunne få helt ondt i maven over synet af alle gaverne under træet.
Det har forfatteren Finn Søeborg skrevet om:
-Far, fortæl mig noget om julen dengang du var dreng!
-Skal jeg fortælle dig om den første jul jeg var i Brugsen?, spurgte jeg. Det er mange år siden, jeg var seksten år dengang. -Var det dengang der var vikinger?, spurgte han. -Nej, de var døde på det tidspunkt, sagde jeg. -Hvad med den jul i Brugsen?, afbrød han. -Ja ja, svarede jeg overbærende!
I Brugsen solgte vi alt fra kanel til leverpostej til briller. Ja, det var jo dengang der måtte bestilles noget. Det er ikke som i dag hvor alle kræver mere i løn og kortere arbejdstider.
-Hvad fik du for det? spurgte han. -Fik for det?, svarede jeg. Jeg fik skam ikke noget for det. Tværtimod måtte jeg betale 25 kroner om måneden. Men så fik jeg også lov til at arbejde 75 timer om ugen og dele et værelse med en anden lærling! -Du sagde at du ville fortælle om julen, sagde han utålmodigt. -Ja ja, det kommer jeg til nu!
I december pyntede vi hele butikken op med appelsiner og guirlander. Og i de sidste dage op til jul havde vi åbent til klokken ni hver aften. Jeg var selvfølgelig meget udmattet, men holdt modet oppe ved tanken om juleaften, som jeg skulle holde hjemme hos min mor og far. Jeg var lidt bange for at jeg skulle betale ekstra til brugsuddeleren i december, fordi jeg havde arbejdet så meget, men på juleaftensdag viste det sig, at vi hver fik en kuvert med femten kroner i som julegave.
Jeg havde en dejlig aften hos mine forældre og gik tidligt til ro. Ja, jeg skulle møde frisk den næste morgen klokken syv. Se, det var en rigtig jul!
”Julen er hjerternes fest”. Ja, det skal jeg da lige love for! Hjerteslagenes måske? For samtidig med vintertrætheden, sætter også juletravlheden ind. Og hvad stiller man op overfor børnenes forventninger om den perfekte jul, hvis pengene er små, eller hvis man skændes hele december om hvor børnene skal holde jul?
For nogle år siden modtog jeg op mod jul et brev med posten fra en ven. Ikke en mail eller en sms, men et rigtigt gammeldags brev, som der var brugt tid på at skrive og sende. I brevet skrev han om det år der var gået, om de ting han gennemgik både af svære og glædelige ting. Tanker det rakte ud over det vi ellers har for vane at dele med hinanden. Kort sagt, han åbnede sit hjerte i brevform til de mennesker han til sidst i brevet ønskede en glædelig jul og et godt nytår. Det gjorde dybt indtryk på mig, og jeg har siden selv overtaget den skik. For ingen anden gave kan måle sig med det som er julens egentlige budskab og som vi alle har råd til; at vi gavmildt deler ud af os selv og vores kærlighed. Med ønsket om en glædelig jul og et rigtig godt nytår.
-Sognepræsten