Der var ægte filmstemning med levende lys og dæmpet belysning, da der i aftes blev vist “The Lady In The Van” på det store lærred i Nørre Alslev kirke. Tidligere er filmaftenerne foregået i præstegården, men denne gang rullede filmen foran altertavlen og salmebøgerne var byttet ud med chips og et glas rødvin til de mere end 50 fremmødte. Efter rulleteksterne blev der talt om filmen – for film er bedst at se sammen og tale sammen om.
Ingen kommentarer