
Det blev en begivenhedsrig dag i Nørre Alslev kirke. Først indviede vi vor nye flagstang, og operasanger Anders Hald sang Der er ingenting, der maner, mens flaget gik til top. Derpå holdt vi en stemningsfuld høstgudstjeneste i den smukt pyntede kirke med flot orgelspil og skønsang.
Efter gudstjenesten var der kaffe og lagkage i præstegårdshaven, og her underholdt Anders og Henriette Hald samt deres børn med fortællinger om høst både herhjemme og i Tyrol. Ind i mellem sang de både danske sange og salmer, inden tyrolerklangen overtog, og vi alle fik fejret høsten i bedste tyrolerstil.
- Sognepræsten