Ingen kommentarer

I praktik hos sognepræsten

I søndags var det sidste arbejdsdag for Sarah fra 9. klasse, som har været i praktik hos sognepræst Lars Oliver Stuhr. Hun har deltaget i en arbejdsuge som præst og har fået et indblik i jobbets mange facetter. Sarah har været med til at planlægge konfirmandundervisning, plejehjemsgudstjenester. Hun har deltaget i skrivning af prædiken, samtaler, møder, kontorhold, arrangeret koncert og meget mere. Ugen blev afsluttet med en hyggelig tur til teologistudiet på Købmagergade i København, hvor sognepræsten kunne fortælle om de gamle dage som studerende.
Sarah er overrasket over hvor meget der er sket i ugen. “Jeg troede det ville være helt stille og roligt at være præst i en lille by. Men det er slet ikke bare at sidde med hovedet nede i en bog, vi har været meget rundt. Det har virkelig overrasket mig hvor mange mennesker Lars taler med og hvor mange der hilser på ham – han kender rigtig mange.”
Sarah valgte som den eneste at tage sin praktik hos en præst, noget der fik de andre til at kigge mærkeligt på Sarah. Men Sarah er rigtig glad for at hun valgte sin praktik i netop Nørre Alslev kirke og siger selv “Det har været en virkelig god oplevelse!”
_mg_1764