Byens vigtigste rødder er menighedsrødder!

Ingen anden organisation i Danmark er så demokratisk som folkekirken. Enhver kan gå ind lige fra gaden og få direkte indflydelse på, hvordan den lokale kirke skal fungere. Det privilegium forpligter så også. For er der ingen der vil noget, ja, så sker der heller ikke noget. Kirken lever og ånder af den lokale tilslutning, og det er DIG der bestemmer hvad din kirke kan!

 

Derfor har vi brug for dig!

De fleste har svært ved at forestille sig en juleaften uden julesalmer, julegudstjenester og kirkeklokker. Og hvem andre end kirken kan lige så højtideligt stå for begravelsen, når ens nærmeste dør? Minikonfirmandundervisning og salmearrangementer har en stor og stigende tilslutning, men kirken vil endnu mere end det! Vi vil også være med til at oplyse og fremme kulturen. Derfor holder vi koncerter, foredrag, indgår i tværlokale samarbejder og meget andet.
Og derfor har vi brug for dig, så kirken fortsat kan fungere, både som samlingspunkt for kristne traditioner, og som kulturbærer for alle i byen.

Ikke et trosfællesskab, men et arbejdsfællesskab!

Til november afholdes der menighedsrådsvalg i Danmark. Det er her at nye medlemmer træder ind i menighedsrådene og får mulighed for at præge udviklingen af de lokale kirker.
Det er ikke et trosfællesskab, men et arbejdsfællesskab hvor ethvert menneske er velkomment og får mulighed for selv at byde ind med det de hver især kan og i det omfang de vil, til berigelse for vores allesammens kirke og lokalmiljø.

Hvad gør jeg så?

Du møder op til informationsmøde i Nørre Alslev-Nørre Kirkeby pastorat
tirsdag den 13. september kl. 19.00 i sognehuset Nørre Alslev Langgade 79
Kom og få en kop kaffe og et stykke kage og få en hyggelig snak med de nuværende  menighedsrødder samt præst og hør om menighedsrådsarbejdets nødvendighed og mange fordele.

Der kan hentes mere information på siden www.menighedsraadsvalg2016.dk

Vel mødt!