Marken er mejet og høet er høstet , og nu går det hjemad med det allersidste læs. Og i generation efter generation har storbyernes skolebørn siddet og tænkt: ”Marken er meget hvad?” For de der vokser op i byer, må sande at vi kommer på afstand af naturen. Føde er noget der kommer fra supermarkedet og ikke fra marker og fra dyr.

Det er høsttid, og det er en gammel tradition at holde høstgudstjeneste for at takke Gud for høsten, alt det, landmanden har høstet på marken. For os andres vedkommende, har vi høstet grøntsager og modne jordbær hele sommeren, og nu høster vi den modne frugt på træerne i haven hvor vi kan begynde at plukke de første æbler, som ellers har hængt og set spiselige ud i lang tid med deres fristende røde farver, men som indtil for nyligt har lovet mere end de kunne holde. Derefter skal frugttræerne beskæres med sav saks og kniv, og det er ved at være sæson for fremstilling af frugtvin, eddike og syltede bær til vinterens forråd.

Poetiske sjæle kalder september for efterårets maj, og en mild september giver i folketroen en mild vinter. Hvis trækfuglene forsvandt i denne måned kan vi regne med en mild jul, hvorimod torden i september varsler en hvid og kold jul. Ifølge folketroen forsvandt svalerne den 8 september. Hvor man troede at de sov vintersøvn på bunden af søer og moser, man var ikke klar over at de trak bort, og på Maria bebudelsesdag den 25 marts viste de sig atter igen.
Høsttid er den tid, hvor alt det føde, vi mennesker skal leve af, bliver plukket og høstet. Og i vor tid har vi efterhånden vænnet os til at vi kan få kan få modne æbler, tomater og jordbær hele døgnet og hele året og døgnet rundt og langsomt falder vi ud af årets rytme. Derfor standser vi op en gang om året til høstgudstjeneste og falder ind i rytmen igen i, ved at huske at også vi er en del af Guds skaberværk.

I 1792 blev der i Danmark udgivet en lille bog der hed ”Lommebog for bønder” i indledningen står der: ”Efter gudsfrygt er flittighed og stræbsomhed det, der gør en både agtet og formuende. Og derved bliver man en lykkelig bonde” Læg venligst mærke til rækkefølgen. For er høsten slået fejl et år må vi jo erkende, at vi intet kan tage for givet, men må huske at være taknemmelige for det vi får. Høstgudstjeneste ikke blot en tak for mad, men en erkendelse af at trods al vor flittighed og stræbsomhed så er vores skæbne til syvende og sidst ikke i vores egne, men i Guds hænder.

Glædelig høst!

-sognepræsten