Der var både stemning, sol og mennesker med noget på hjertet ved årets sommermøde i præstegårdshaven søndag den 21. august.
Tak til forstander på Næsgaard Efterskole, Anders Bøje Jørgensen, for et inspirerende indblik i efterskolens hverdag, ambitioner og udfordringer. Under den store rødbøg fortsatte eftermiddagen til svingende New Orleans jazz med Jon & Jazzvenner.
Der blev talt og hygget, lyttet og nydt – ikke mindst af de mange nybagte kager.